Bordbestilling tlf. 75 613 700

Sushi faq

Sushi stammer som bekendt fra Japan, hvor man i sin tid konserverede fisk ved at salte og gære den, sammen med kogt ris. Derved fik fisken en interessant smag og dejlig konsistens. I dag gærer vi ikke fisken, men tilsætter såvel salt som riseddike til risen. Sushi er ikke kun rå fisk. Den kan også være kogt, marineret, saltet eller røget. Sushi er sundt og indeholder masser af mineraler. Sushi spises med pinde, men føles det for indviklet er det helt ok at spise med fingrene - som også en meget japansk.

Sushi er håndlavet, og kræver megen forberedelse før det færdige resultat kan serveres. Bliver man mæt af sushi? Ja da - og på den gode måde. Normalt siger man, at kvinder skal have 10 til 14 stykker, og mændende 14-18 stykker. Vores erfaring siger os at, jo oftere du spiser sushi- desto mere afhængig bliver man, så pas på!

Sådan spiser du sushi

  • Vidste du at man godt må spise sushi med fingrene? Brug tommel-, pege- og ringefinger til at spise med.
  • Dyp ikke risene, men kun fiskesiden i sojaen. Tag evt. et stykke ingefær og pensel sushien med det.
  • Bestiller du take-away, bør du spise den med det samme. Ikke pga. holdbarheden, men fordi sushi er bedst som frisklavet. Har du bestilt mere end maven kan rumme, kan du sætte det i køleskabet og spise det til frokost næste dag. Tag det ud en time før du skal spise, kold sushi er en stor misforståelse og smager ikke godt.

Sushi-ordbog

  • Nigiri

    Nigiri betyder finger på Japansk, og er små risboller med fiskestykker og evt. et strejf af hvidløg eller forårsløg. Navnet nigiri symboliserer risbollens størrelse, der ikke må være længere end en lillefinger.

  • Makiruller

    Maki betyder rulle på japansk og er ris med forskelligt fyld, rullet i tang. Hoso betyder lille, Ura betyder mellem og Futo betyder stor. Deraf fremkommer ordene hosomaki, uramaki samt futomaki i menukortet ud fra hhv. den lille, mellem og store rulle.

  • Gari

    Gari er syltet ingefær, som du spiser hver gang du spiser et nyt stykke sushi med en ny type kød/fisk i. Gari renser ganen, så du hele tiden er klar til en ny smagsoplevelse. Samtidig er Gari sundt og givende for fordøjelsen.

  • Wasabi

    Dette er den både berømte og berygtede grønne japanske pasta, som er fremstillet af japansk peberrod. Det er meget stærkt og skal anvendes i meget små mængder.

  • Nori

    Nori er det mørke tang som bruges til sushi. Nori indeholder flere vitaminer og mineraler end nogen anden fødevare. Til sushi bruges Nori-tang iblandt andet makiruller og gunkan.Det dyrkes hvor salt-og ferskvand mødes, høstes om sommeren og renses og tørres i solen,

  • Risvineddike

    Som navnet siger, så er dette en eddike lavet på ris, og bruges til at marinere vores sushiris.Ligeledes anvender vi det også i nogle af vore dressinger.

  • Sake

    Sake er risvin, som japanere ofte drikker til deres sushi. Det er er egnet til alle former for fisk. Kan nydes såvel varm som iskold.